|  | | Klimaforandringer i Bangladesh | 17-07-2008 | Orbicon skal vurdere konsekvenser af klimaforandringerfor vand- og landbrugssektoren |  | Bangladesh er et af de lande vi må formode rammes hårdest af klimaforandringerne, og de har allerede store problemer med oversvømmelser og vejrmæssige ekstremer. Klimaforandringerne kommer i det hele taget til at påvirke mange udviklingslande hårdt, og derfor klimascreener Danida sine bistandsprogrammer. Orbicon skal lede en klimascreening af Danidass landbrugs- og vandsektorprogrammer i Bangladesh. Formålet er at kortlægge, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan forventes Danidas landbrugs- og vandsektorprogrammer. Projektteamet skal komme med konkrete forslag til aktiviteter og projekter, som kan forebygge eller mindske de negativt afledte effekter af klimaforandringerne indenfor programmernes indsatsområder.
Ud over at analysere de fysiske konsekvenser, får Orbicon en central rolle med at koordinere indsatsen mellem de lokale administrationer i Bangladesh og medvirke til at kapaciteten her øges. Det drejer sig både om at få etableret samarbejder på tværs af sektorerne (landbrugs- og vandsektoren m.fl.) samt at få sikret, at de nødvendige kompetencer og værktøjer er til stede, så de nødvendige aktiviteter og foranstaltninger kan gennemføres.
Informationsaspektet er en central del af opgaven. Projektteamet skal udarbejde oplysnings- og informationsmateriale målrettet forskellige grupper af befolkningen i Bangladesh.
Opgaven udføres i samarbejde med et team af lokale eksperter fra Bangladesh samt en dansk ekspert fra firmaet PEM Consult, som vil være ansvarlig for vandsektordelen. Orbicon vil have ansvaret for selve screeningen af landbrugssektorprogrammet samt for den overordnede koordinering af indsatsen.
Opgaven vil blive gennemført i perioden fra august 2008 – marts 2009. |
| | | | |